Pleje af lædertasker? Sådan gør du

Din lædertaske er mere end bare en accessory – den er en investering i håndværk og kvalitet. Men for at sikre, at den forbliver smuk i mange år fremover, er det vigtigt at kende de rigtige plejetips. Nedenstående råd er vores afgørende trin til at holde din Nordform lædertaske i topform, så den kan følge dig gennem livet.

Hurtigt Resumé

  • Hold tasken tør, tør den af efter en tur i regnen
  • Brug de rette læderplejeprodukter – regelmæssigt
  • Undgå direkte sollys og varme så meget som muligt
  • Opbevar den sikkert når den ikke er i brug
  • Brug den – ofte!

Balance er nøglen til holdbarhed

Din lædertaske er ikke en fan af fugt og vand. Det første trin i at pleje din Nordform taske bedst muligt er at tørre den grundigt af, hvis den skulle blive våd. Brug en ren, tør klud til at fjerne fugtresiduer. Hvis din taske bliver våd gentagne gange, uden at blive tørret af, kan det med tiden beskadige læderet og forårsage pletter og misfarvning.

Så vær omhyggelig, når du bevæger dig gennem regnvejr. Omvendt kan udtørret læder krakelere og gå i stykker. Fugt-balance er vigtigt, præcis ligesom huden på din egen krop og ansigt.

MAG 0008 2 1

Korrekt pleje af lædertasker er afgørende

For at passe bedst muligt på din lædertaske, er det nødvendigt at investere i korrekt læderpleje. Vi har lavet vores egne læderplejeprodukter – lædercreme og læderfedt – der er skræddersyet til at beskytte og bevare skønheden i læderprodukter. Disse produkter indeholder de nødvendige ingredienser til at fugte læderet og beskytte det mod udtørring.

Især vores læderfedt er udviklet til udsat læder og kan skabe en beskyttende hinde, der beskytter mod væske og plejer krakeleret læder. Det anbefales at bruge disse produkter regelmæssigt for at bevare læderets smidighed og glans.

MAG 0017 1 1
MAG 0031

Pas på varme – mindsk risikoen for skader

Ligesom du beskytter dig selv mod solens skadelige stråler, bør du også beskytte din lædertaske. Læder er følsomt over for overdreven varme, da det kan tørre ud og miste sin smidighed.

Undgå derfor at efterlade din taske i direkte sollys i længere tid eller ved høje temperaturer. Hvis du ved, at din taske er blevet udsat for varme, kan det være en god idé at lade den køle af i et køligt rum, inden du fortsætter med at bruge den.

MAG 0029 1

Opbevaring er vigtig

Når du ikke bruger din lædertaske, er opbevaring nøglen til at forhindre skader. Opbevar den i en støvfri pose eller en taskepose, der beskytter den mod støv og snavs. Der medfølger en sådan pose når du køber en taske fra os. Alternativt er en god plads i tøjskabet også en fin løsning. Sørg for, at din taske har tilstrækkelig plads til at “trække vejret”, og undgå at stable tunge genstande ovenpå den. Dette hjælper med at bevare dens form og kvalitet.

Hvis du ikke har i sinde at bruge din tasken i en periode, kan du med fordel fylde den med papir eller lign imens den opbevares. Dette hjælper tasken med at holde sin form og igen: undgå direkte sollys og fugtige rum.

MAG 0040 1
MAG 9974 1

Lad din taske ånde

Til sidst, lad din taske ånde. Brug den regelmæssigt, så læderet forbliver smidigt og får en flot patina med tiden. En lædertaske fra Nordform er ikke kun et praktisk stykke tilbehør, men også en tidløs investering, der kun bliver smukkere med årene. Tasken er hårdfør og designet til at blive brugt dagligt. Den kan stadig holde i årevis, hvis den bare plejes korrekt.

image00040 1

Afslutningsvis

Så husk, at tørhed, fugt og varme er din lædertaskes fjender. Invester i den rigtige læderpleje, og opbevar den omhyggeligt. Med disse enkle trin kan du bevare din Nordform lædertaske i smuk stand i mange år fremover.

Her kan du også en vores TikTok omkring pleje af lædertasker.