Hvad er RFID? Er RFID beskyttelse nødvendigt?

I en verden, hvor teknologi bliver mere og mere integreret i vores daglige liv, er det vigtigt at forstå de forskellige typer af teknologi, der omgiver os. En af disse teknologier er RFID, eller Radio-Frequency Identification, som har fundet sin vej ind i vores betalingskort. Men hvad er RFID egentlig, og du brug for RFID beskyttelse i din pung?

Hvad er RFID? Punge med RFID beskyttelse

Hvad er RFID og RFID-blokering?

RFID står for “Radio Frequency Identification” og er en teknologi, der bruger radiobølger til at identificere personer og objekter. Den anvendes bredt, herunder i kontantløs og kontaktløs betalingssystemer i butikker over hele verden. RFID-tags, små chip-enheder, er indlejret i produkter som kreditkort eller Apple-ure og læses af RFID-læsere ved betaling. Se denne video for yderligere information om RFID og hvordan det fungerer.

Den kontaktløse betaling kan vække skepsis og bekymring. Kan en fremmed aflæse og stjæle dine bankoplysninger via skimming-angreb, hvor hackere hæver penge fra dit kort med en RFID-scanner ved at være tæt på dig eller passere forbi?

Hvad er RFID beskyttelse? RFID pung

Hvordan kan man sikre sig mod RFID-tyveri?

Der er flere RFID-blokerende produkter tilgængelige på markedet, såsom punge, ærmer og lommer. RFID-blokering er en teknologi designet til at beskytte mod skimming-angreb, hvor hackere teoretisk kunne stjæle bankoplysninger via RFID-læsning. Dette opnås typisk ved at indlejre et aluminiums- eller kulfiberlag i produkterne, der skaber en barriere mod skimming-forsøg.

Har man brug for RFID-beskyttelse i din pung?

Undersøgelser indikerer, at risikoen for skimming-angreb er minimal, da misbrug af kreditkort ofte skyldes tab af ens kort eller fysisk tyveri, ikke RFID-scanning. Derudover skal tyven fysisk nærmest ramme pungen/kortet før at scanningen overhovedet virker, og når flere kort med kontaktløs funktion ligger sammen, kan scanneren alligevel sjældent finde ud af at skille dem ad.

Selvom RFID-blokering kan være effektiv, er behovet for beskyttelse mod skimming begrænset af den aktuelle mangel på teknologiske midler blandt cyberkriminelle.

Nordform pung RFID blog

Fungerer RFID-punge?

Ifølge eksperter er svaret ikke helt positivt. De påpeger at effektivitet af RFID-punge varierer, og det er ikke altid en garanti for beskyttelse. En test udført af Consumer Reports i samarbejde med sikkerhedseksperter afslørede, at ingen af de 10 testede RFID-punge og skjolde kunne fuldstændigt blokere radiotransmissionerne fra RFID-chips. Der var også en markant forskel i effektiviteten mellem forskellige mærker og endda mellem produkter fra samme producent. Overraskende viste testen, at et hjemmelavet skjold lavet af gaffatape og aluminiumsfolie faktisk gav mere pålidelig beskyttelse til RFID-smartkort end 8 ud af de 10 kommercielt tilgængelige produkter.

Nordform blog om RFID punge

Er Nordform punge RFID-beskyttet?

Hos Nordform har vi besluttet ikke at inkludere RFID-beskyttelse i vores punge af flere grunde. For det første er chancen for RFID-tyveri generelt meget lav. Desuden udsender RFID-chips kun kortnummeret, mens andre nødvendige oplysninger som CVC og udløbsdato ikke kan scannes. Endvidere kræver skimming-angreb, at tyven er fysisk tæt på pungen eller kortet, hvilket gør det mere risikabelt og vanskeligt at udføre. Desuden kan en scanner have svært ved at adskille kortene, hvis flere kontaktløse kort er sammen.

Ved at fravælge RFID-sikring kan vi tilbyde vores punge til en mere attraktiv pris for vores kunder. Vi tror på at være transparente omkring teknologiens faktiske risici, at prioritere kundetilfredshed og prisvenlige løsninger samt at skabe en bedre forståelse for RFID-teknologiens virkning. Dermed kan vi hjælpe vores kunder med at træffe informerede valg om sikkerhed og pris.

Vores punge er lavet af Full Grain vegetabilsk garvet Conceria-læder (Premium læder). Hvis du er interesseret, kan du læse mere om vores Gold Rated Premium Læder her.

Er du på udkig efter en ny tegnebog? Så har vi lavet en guide til forskellige kriterier du børe tage stilling til, når du går på jagt efter ny pung. Du finder indlægget her.