
how to
Spot en kvalitets lædertaske
Når man investerer i en kvalitets lædertaske, er det vigtigt at sikre, at man får det bedste for pengene. En kvalitets lædertaske er ikke kun et stilfuldt valg, men også en holdbar og praktisk løsning, der kan holde i mange år. Her er nogle vigtige punkter at overveje, når du vurderer en lædertaske.
Ægte eller kunstigt læder?
Lugt til tasken
Når du står med læderet i hånden, kan du ikke tage fejl af duften af ægte kvalitetslæder. Læder af lavere kvalitet vil have en mildere aroma, mens de bedste kvaliteter har en rig og nærmest sød duft. Vegetabilsk garvet læder har ofte en sødere duft end kromgarvet læder. Mange er ikke klar over, at den karakteristiske læderaroma, vi alle kender og elsker, ikke er “naturlig” for læderet, men stammer fra en kombination af parfumer, kemikalier, olier og voks, som garverierne bruger til at give læderet sin unikke duft. Fake læder vil lugte af plastik eller kemikalier eller slet ikke lugte.
Olie/vand-test på læderproduktet
En måde at teste om din taske er lavet af ægte læder er ved at hælde en lille smule vand på den. Ægte læder absorberer nemlig små mængder vand og olie, hvilket får det til at mørkne lidt og derefter vende tilbage til sin oprindelige farve. Kunstigt eller behandlet læder vil typisk ikke absorbere væske på samme måde – eller slet ikke absorbere vand.
Mærk læderet
Ægte læder føles blødt, smidigt og har en naturlig ujævn struktur. Faux læder kan føles som plastik og er meget ensartet.
Generelt hvis der er nogen tvivl om, hvorvidt en taske er lavet af ægte læder eller kunstig læder, så undlad at købe den. Kvalitetslæder er et naturligt produkt, og intet kunstigt læder vil nogensinde have samme niveau af kvalitet eller holdbarhed.


Hvilken type af læder?
Kvaliteten af læder varierer betydeligt afhængigt af, hvilken type læder der bruges.
Full-grain læder
Dette er den øverste og mest holdbare del af dyrehuden. Det er ikke slebet eller poleret, hvilket bevarer de naturlige mærker og ufuldkommenheder. Denne lædertype er utrolig slidstærk, og får flot patina med alderen. Hvis du er på udkig efter en lædertaske i høj kvalitet, skal du kigge efter en der er lavet af full-grain læder.
Top-grain læder
Dette er også høj kvalitet, men det øverste lag er fjernet for at fjerne ufuldkommenheder. Det er glattere end full-grain læder, men ikke helt så holdbart.
Genuine læder
Dette er de lavere lag af huden, som ofte er mere skrøbelige og mindre holdbare end de øverste lag. Genuine læder er nok den mest populære form for læder. På dansk oversættes “genuine leather” ofte som ægte læder. Mange tror derfor, at genuine læder er skind af høj kvalitet, men det betyder blot, at det “teknisk set er læder”. Genuine læder er en bred klassificering af materiale, som minder om læder. I enkle termer kan genuine læder være alt fra små stykker skindsrester blandet med gummi til den nederste del af et dyreskind.
For eksempel er bagsiden af skindet genuine læder. Bagsiden føles ru i forhold til den glatte forside og er også kendt som ruskind. Der kan derfor være stor kvalitetsforskel på to læderprodukter, som begge er genuine læder.
Faux læder
Faux læder er teknisk set ikke læder, men et syntetisk materiale, der oftest er lavet af en form for plastik, og har ikke noget med dyreskind at gøre. Faux læder er ofte billigt at producere og købe, men også meget mindre holdbart sammenlignet med rigtigt læder.
Garvningsmetoder
Garveringsmetoden har stor indflydelse på læderets kvalitet, udseende og holdbarhed. Der findes forskellige metoder til garvning af læder.
Krom garvning
Moderne, hurtig og effektiv garvningsmetode
Semi-vegetabilsk garvning
Hybrid mellem vegetabilsk- og kromgarvning
Vegetabilsk garvning
Traditionel, holdbar og miljøvenlig metode
Kromgarvning er en hurtig og effektiv metode, hvor der anvendes kromsalte til at garve læderet. Denne metode er kendt for at give læderet en blød og smidig finish samt en høj modstandsdygtighed over for vand og varme. Kromgarvet læder har en ensartet farve og er ofte billigere end andre typer læder.
Semi-vegetabilsk garvning er en mere miljøvenligt metode til at behandle læder, sammenlignet med sædvanlig chromgarvning. Metoden involverer en kombination af både kemiske og biologiske processer, som gør det muligt at mindske brugen af kemikalier og vand i produktionen. Det er en hybrid mellem klassisk vegetable tanning og moderne chrome tanning.
Det meste læder i dag garves med chrom-metoden, da kvaliteten er god og processen er langt hurtigere og billigere end vegetabilsk garvning. Dog forårsager metoden også mere forurening. Semi vegetable tanning eliminerer behovet for mange af kemikalierne, og erstatter dem med mere bæredygtige alternativer som vegetabilske tanniner.

Vegetabilsk garvning er en traditionel og miljøvenlig metode, hvor der anvendes naturlige tanniner fra planter, træbark og andre vegetabilske kilder. Denne proces tager længere tid end kromgarvning, men resulterer i et meget holdbart og unikt læder med en karakteristisk rig duft. Vegetabilsk garvet læder udvikler en smuk patina over tid, hvilket gør det ideelt til produkter, der skal ældes med ynde.

Alle vores tasker og punge er lavet af full-grain vegetabilsk garvet læder – vi kalder denne type for Nordform Premium Læder™. Vores premium læder kommer fra to anerkendte garverier – ét italiensk og ét tyrkisk. Begge har været eksperter på området siden henholdsvis 1970’erne og -80’erne.
Vores premium læder er Gold-rated af Leather Working Group, hvilket sikrer en miljøvenlig produktion med fokus på sociale værdier og kvalitetsvarer. Læs mere om vores premium læder og hvilke andre certifikater vores læder har her.
Foring og finish
En kvalitets lædertaske bør have en foring af høj kvalitet. En god foring beskytter læderet indefra og forlænger taskens levetid.
Syninger: Kontroller syningerne både indvendigt og udvendigt på lædertasken. De skal være jævne, tætte og uden løse tråde. Læderprodukter bør have lige linjesyninger, hvor maskinsyede syninger fremstår klare og præcise, mens håndsyede syninger er synlige og tilføjer en unik karakter. Håndlavede læderprodukter er langt mere holdbare og har ofte en overlegen stil. Hvis et produkt er maskinsyet, skal du sikre, at undersiden af syningerne også ser ordentlige ud, da billigt fremstillede lædervarer ofte har rodede syninger på undersiden. Alle vores tasker er håndsyet af dygtige håndværkere for at sikre høj kvalitet på hver enkelt taske.
Foring: Foringen bør være lavet af holdbare materialer som bomuld, polyester eller en blanding af begge. Lædertasker med billig, skrøbelig foring vil ikke holde længe. Både vores computer- og weekendtaske er foret med Alcantara, som mange kender fra interiøret i luksuriøse biler. Med sin bløde tekstur og sportslige arv er Alcantara kendt for sin gode holdbarhed. Det er det ideelle valg for dem, der ønsker stil uden at gå på kompromis med ydeevne og miljø.

Hardware og lynlåse
Hardware og lynlåse spiller en væsentlig rolle i taskens funktionalitet og holdbarhed.
Hardware, såsom spænder, kroge og lynlåse, bør være lavet af solide materialer som messing eller rustfrit stål, som ikke ruster eller går i stykker let. Lynlåse skal glide let uden at hænge fast, og spænder skal være nemme at åbne og lukke. På vores tasker bruger vi YKK lynlåse, som er kendt for deres gode kvalitet og pålidelighed. YKK bruger kun de bedste materialer til deres lynlåse.
Alle primære YKK produktionsfaciliteter er ISO 9001 og ISO 14001 certificeret, hvilket sikrer strenge kvalitetskontroller af hver lynlås for at garantere den bedste kvalitet.

Håndtag og stropper
Håndtag og stropper er de dele af tasken, der får mest slid, så de skal være særligt holdbare. Derfor bør de være lavet af samme højkvalitetslæder som selve tasken og være godt fastgjort med stærke syninger eller nitter for at sikre lang levetid og modstandskraft mod daglig brug.
Håndtagene skal være komfortable at holde, selv når tasken er fuldt pakket, og ergonomisk designet for at minimere belastningen på dine hænder og skuldre.
Vores tasker er designet med fokus på både stil og funktionalitet. Håndtag og stropper er lavet af samme høje kvalitet som resten af tasken, hvilket sikrer en ensartet og luksuriøs følelse. De er også ergonomiske og dermed behagelige at bruge, uanset situationen. Dette betyder, at du kan bære din taske i længere tid uden ubehag, hvad enten du er på vej til arbejde, på studiet eller på en rejse.
Desuden er vores håndtag og stropper omhyggeligt testet for at modstå belastning og slid. Dette omfatter både materialernes holdbarhed og syningernes styrke.

Lommernes tykkelse
Lommerne på en kvalitets lædertaske skal have den rette tykkelse for at sikre både funktionalitet og holdbarhed. Tynde lommer er et tegn på dygtigt håndværk, da en erfaren håndværker vil minimere bulkede områder. Designet af lommerne skal tillade, at de nødvendige genstande kan opbevares uden at strække eller deformere tasken. Selvom lommerne er tynde, skal de stadig give tilstrækkelig støtte og beskytte indholdet.
Det er vigtigt, at dit læderprodukt kan bære det nødvendige. Uanset om du leder efter en taske eller en pung, er kvaliteten af læderet afgørende.
Patina
Lædertasker i høj kvalitet er lavet af de øverst lag af skindet og en af de smukkeste egenskaber ved kvalitets læder er den patina, det udvikler over tid. Du tænker måske Hvad er patina? – Det kan du læse mere om her. Helt kort, patina er et resultat af naturlig aldring og slid, som giver læderet en unik karakter og dybde. Det er et tegn på, at læderet er af høj kvalitet og ægte.
For at fremme en smuk patina bør lædertasken plejes regelmæssigt med passende læderplejeprodukter. Du kan læse mere om hvordan du bedst plejer din lædertaske her.

Så hvordan spotter man en kvalitets lædertaske?
At spotte en kvalitetslædertaske kræver opmærksomhed på detaljer og en forståelse for materialets egenskaber. Ved at følge disse retningslinjer kan du sikre, at du investerer i en taske, der både er stilfuld og holdbar, og som vil tjene dig godt i mange år.